Allium V

Løget er ægformet, 10-12 mm x 8-10 mm, med brunlige hinder. Blade 3-4, glatte, grønlige, 6-20 cm lange og 1-2.5 mm brede. Stænglen er 10-16 cm høj, glat og kraftig med bladskeder op til 1/3-½ af stænglens højde. Blomsterstanden, 5-5.5 cm i diam., er kugleformet og mangeblomstret med hvidgrønne blomster, der har purpur midternerver. Støvknapper er lysegule.
Vokser i Spanien i provinsen Granada i Sierra Nevada-bjergene i op til 2500 meters højde.
Den tilhører paniculatum group.

Allium parnassicum og A. sibthorpianum er nærtstående.

Allium%20valdesianum.jpg Allium valdesianum Brullo, Pavone & Salmeri

Løg er ægformet-rundt, 1-2 cm i diam. Blade 2-3, næsten cylindriske. Stænglen er 40-50 cm høj med bladskeder op til 1/3-½ af stænglens højde. Blomsterstanden har gule blomster. Bloster er 4-5 mm langt.
Stammer fra Kazakstan i Tien- Shan-bjergene, Centralasien.

Allium filidens er nærtstående.

FOTO%20MANGLER.jpg Allium valentinae Pavlov

Løget/roden er porrelignende, 3-5 cm lang, med meget kraftige rødder, og den er enten solitær eller voksende i klynger. Blade man-ge, 5-15 mm brede. Stænglen er 50-70 cm høj og temmelig kraftig. Blomsterstanden er mangeblomstret med rosa eller hvide blomster. Støvdragere er 10-15 mm lange, lige så lange som bloster, støvknapper er gule. Blomstring i juni.
Vokser på alpeenge fra Canada til Californien, USA. Anses ikke for noget særligt blandt Allium til haven, selve planten er temmelig grov, og blomsterne er violette som hos rigtig mange Allium. Kræver en fugtig vokseplads. Blomstrede her i haven sidst i juni.

Allium%20validum.jpg Allium validum S. Watson

Løget er ovalt-ægformet med gulbrune hinder. Blade er linieformede, 10-15 cm lange og 3-4 mm brede. Stænglen er 25-40 cm høj, glat, med bladskeder op til 1/3 af stænglens højde. Blomsterstanden er næsten rund, men løst opbygget med støvdragerne ragende langt ud af de vaseformede, pink blomster, som har mørkere midternerver. Støvknapper er violette.
Helt ny Allium, som vokser i 2800-3000 meters højde i Vanch- og Darvazdalene i de vestlige Pamirbjerge i Tadjikistan, Central Asien, hvor den blev opdaget i 2008 og beskrevet i 2009.

Allium carolinianum, A. glaciale, A. hymenorrhizum og A. kaschianum er nærtstående.

Allium%20vallivanchense.jpg Allium vallivanchense Fritsch & Friesen

Løget er ægformet, Blade er flade, furede og linieformede. Stænglen er ca. 45 cm høj, opret, trind og spinkel med bladskeder op på midten af stænglens højde. Blomsterstanden er en kapselfrugtet og mangeblomstret kugle med purpurfarvede blomster. Bloster er 2-3 mm langt. Blomstring i juni.
Hører hjemme i Syrien og Tyrkiet på basalt enge og mellem store sten i ca. 1100 meters højde.

Allium myrianthemum og A. wiedemannianum er nærtstående.

FOTO%20MANGLER.jpg Allium variegatum Boissier

Løget er rundt og 3-4 cm i diam. Blade 2, er 20 cm lange og ca. 2 cm brede. Stænglen er 10-15 cm høj. Blomsterstanden er halvkugleformet, 3.5-5 cm i diam. med hvidlige eller rosa blomster, som har purpur midternerver. Støvknapper er purpur. Blomstring i juni.
Vokser i klippespalter i mellem- og højere bjergzone i 1700-2700 meters højde i Transkaukasus. Kun kendt fra et enkelt eksemplar.

Allium akaka er nærtstående.

Allium%20vasilevskajae.jpg Allium vasilevskajae Oganesian

Løget er ægformet-aflangt, solitært eller parvis og rhizomagtigt, 2.5-4 cm bredt med rødlige hinder. Blade 7-9, flade, furede og hule, 7-15 mm i diam., meget længere end stænglen, der er 70-90 cm høj og hul, oppustet til ¼ eller 1/3 af stænglens højde, ved grunden med glatte bladskeder. Blomsterstanden er en kugle, tæt- og mangeblomstret med hvide blomster, som har grønne midternerver. Støvdragere er lige lange, 3-4 gange længere end bloster, der er ca. 4 mm langt, støvknapper er grøngule. Blomstring i juni.
Vokser i klippesprækker og stenede skråninger i Turkmenistan og det nordlige Iran.

Allium oschaninii er nærtstående.

Allium%20vavilovii.jpg Allium vavilovii Popov & Vvedensky

Løg er ægformet-rundt, ¾-1½ cm i diam. Blade er linie- og trådformede, næsten trinde. Stænglen er ca. 10 cm (høj), glat, trind med få bladskeder ved grunden. Blomsterstanden er halvkugleformet og mangeblomstret med lys rosa blomster, der har en mørkere midternerve. Blomsterstilke er 1-3 mm lange, og bloster er ca. 4 mm langt. Blomstring i maj-juni.
Vokser på grusede skråninger imellem småsten i fodbjergene eller i den lavere bjergzone i Turkestan, Centralasien.

Allium aroides og A. pallasi er nærtstående.

Allium%20verticillatum.jpg Allium verticillatum Regel

Løg er næsten rundt, ca. 8 mm i diam. Blade 3, trådformede, ca. 4 mm i diam. Stænglen er 15-20 cm høj og finstænglet. Blomsterstanden er en kvast med 4-11 vaseformede hvide blomster, der har rosa midternerver. Støvdragere er ca. 7 mm lange, bloster 5 mm x 2 mm. Blomstring i april.
Vokser på sandstensklipper i Iran.

Allium rubellum er meget lignende, men ligheden er meget overfladisk, og de 2 arter er ikke nærtstående. Hos A. vescum er hylsterbladene meget længere, og bladene er kun 4 mm brede og sekskantede (ikke 1-2 mm brede, furede og næsten hule).

Allium%20vescum.jpg Allium vescum Wendelbo

Allemandsharnisk har langagtigt løg med så kraftige trævler, at det mere virker som et rhizom end et løg. Blade er bredt lancetformede og kraftigt nervede. Stænglen er 30-75 cm høj. Blomsterstanden er kugleformet, 1.5 cm i diam., med de skønneste grønne blomster. Støvblade fremstående, støvknapper gulgrønne. Blomstring i juni-august. Blomstrede her i haven 1. gang for mange år siden 3. juni.
Vokser i naturen på enge, på urer og mellem krat i op til 2500 meters højde i Asien, Pyrenæerne og i Alperne. Anvendes med fordel i Japan af urbefolkningen, Ainuerne.

Varieteter:
Allium victorialis var. listera (Stearn) Jie-mei Xu: Højde er ca. 40 cm med ca. 45 hvide til cremehvide blomster i en næsten kuglerund stand. Vokser tæt på Bejing og i Hupeh, Kina.

Allium victorialis var. platyphyllum: Opdaget på Attu Island.

Allium victorialis var. angustifolium fra Øst-Tibet, varietet fra Asien.

Allium microdictyum, Ural, Sibirien og Mongoliet adskilles fra A. victorialis ved, at løgene har mindre udviklet netværk, mere spinkelt nervemønster og almindelige violette eller gule blomster.

Allium microdictyum og A. wenchuanense er nærtstående.

Allium%20victorialis.jpg Allium victorialis Linné
Synonymer:
anguineum, asiaticum, convallarifolium, ellipticum, latissimum, longibulbum, okhotense, plantagineum, plataginense og reticulatum er synonymer.

Løget er næsten rundt, 1-1.5 cm i diam. og solitært. Blade 4-7, er linieformede, flade og 3-8 mm brede. Stænglen er 50-60 cm høj. Blomsterstanden er kapselfrugtet, fåblomstret med 7-12 rosaviolette, duftende, mørknervede klokkeblomster, springende uens ud. Støvdragere er ulige lange og bloster 13-15 mm langt.
Vokser på kridtsten i Korshantan-bjergene, Tien Shan, Asien.

Allium cupuliferum er nærtstående.

Allium%20victoris.jpg Allium victoris Linné

Løget er ægformet-rundt. Blade linieformede, hule. Stænglen er 30-60 cm høj. Blomsterstanden er fåblomstret med meget få rosen-røde blomster, der sidder mellem en tæt klump af yngleknopper, ofte er kun et par stykker i blomst, resten er yngleknopper i toppen af stænglen, virkelig et ukrudt, der vil noget, for der er både yngleknopper – i toppen og yngleløg i bunden af planten, så den kan altid klare sig.
Vokser i naturen på vinbjerge, mellem krat og sandede skrænter i Sydeuropa, det sidste også her i landet.

Allium canadense, A. guttatum, A. scorodeprasum var. rotundum og A. sphaerocephalum er nærtstående.

Allium%20vineale.jpg Allium vineale Linné
Synonymer:
affine, aperifolium, arenarium, assimile, bulbiferum, campestre, capsuliferum, compactum, descendens, fuscescens, kochii, laxiflorum, littoreum, nitens, purpureum, purishii, rilaense, subcapsuliferum, subvineale, violaceum, virens og virescens er synonymer.

Løg er ægformet, 1.5-3 cm i diam. Blade 2, er ca. 14 mm brede. Stænglen er 8-13 cm høj. Blomsterstanden er halvkugleformet, tæt- og mangeblomstret med purpur blomster, der har grønlige midternerver. Støvdragere er 10-18 mm lange, bloster 4-4.5 mm langt og 2-3 mm bredt, og støvknapper er 1.5 mm og mørkt purpurfarvede.
Vokser i det nordlige Iraq.

Allium rothii fra Israel og Syrien er nærtstående, men afviger fra den i at have mørkt purpur blomster, og blomsterstanden er mere kompakt.

Allium%20vinicolor.jpg Allium vinicolor Wendelbo

Løget smalt aflangt, 5-7 mm bredt og ca. 2 cm langt optræder i store klynger. Blade 3-5, er linieformede, mørkegrønne, 10-20 cm lange og 1-2 mm brede. Stænglen er kun 10-12 cm. Blomsterstanden er halvkugleformet, fåblomstret med 5-15 sart rosa eller rosapurpur blomster, der har grønlige midternerver. Støvdragere er 12-15 mm, bloster 5.5 mm langt og støvknapper 1.5 mm og brunpurpur. A. virgunculae, selve arten, bliver kun 10-12 cm høj.
Blomstring i november.
Vokser på Honshu-øen, Japan.

Allium%20virgunculae.jpg Allium virgunculae Maekawa & Kitamura

Løget er næsten rundt og solitært, 1-2 cm i diam. Blade 4, er trådformede og furede. Stænglen er ca. 20 cm høj og 1.5 mm i diam. med bladskeder op til 1/4 af højden. Blomsterstanden, 7-9 cm i diam. er kapselfrugtet og ret åben med grønlige stjerneblomster, der har mørkere midternerver. Støvdragere er trådformede og næsten lige lange, 4-5 mm lange og bloster 4-5 mm langt.
Hører hjemme i Ferganic bjergkæden, Asien.

Allium verticillatum er nærtstående.

Allium%20viridiflorum.jpg Allium viridiflorum Pobedimova

Løget er ægformet-rundt og solitært. Blade cylindriske og hule, ca. 10 cm lange. Stænglen er 12-30 cm høj, opret og spinkel. Blomsterstanden er en mangeblomstret halvkugle med grønlighvide blomster, som navnet også antyder. Der dannes yngleknopper. Bloster er ca. 4 mm langt.
Stammer fra Sibirien, hvor den vokser i Altaibjergene og i Songora-ørkenen og Den Kirgiske Ørken.

Allium decipiens og A. delicatulum er nærtstående.

Allium%20viridulum2.jpg Allium viridulum Ledebour

Løg er smalle, aflange og rhizomagtige. Blade 2-3, er trådformede, 0.5-1 mm brede og linieformede. Stænglen er 7-25 cm høj. Blomsterstanden er fåblomstret med sart rosa blomster. Bloster er ca. 4 mm langt.
Arten vokser på stenede steder i ca. 2000 meters højde i det vestlige Asien, mens A. tenuissimum for det meste hører til den østlige del. Er meget nærtstående til Allium tenuissimum og A. anisopodium, men den har ikke nær så mange blomster som disse 2 arter.

Varieteter:
Allium vodopjanovae var. czemalense: Højde 40 cm. Blade trådformede. Blomsterstand fåblomstret med hvide blomster. Vokser i Czemal, Altai, Sibirien, hvor den blev opdaget i 1984. Beskrevet i Flora Sibiriae i 1987.

Allium%20vodopjanovae.jpg Allium vodopjanovae Friesen

Løg er aflangt-ovalt, 1.5-2 cm i diam. Blade 2, er trådformede, trinde, spinkle og 1.5-2 mm brede. Stænglen er ca. 30 cm høj, opret og spinkel. Blomsterstanden er kugleformet, tæt og mangeblomstret, ca. 2.5 cm i diam. med klokkeformede til krukkeformede blå- til rødviolette blomster med grønne midternerver. Bloster er ca. 5 mm langt og støv-knapper cremehvide. Blomstring i juli.
Den nyopdagede art (1982) er endemisk ved Konya, Anatolien, Tyrkiet, hvor den gror i ca. 800 meters højde på saltholdige steder. Den er navngivet efter dr. Mecit Vural, phytosociologist ved Gazi Universitetet, Ankara.

Allium scabriflorum er nærtstående.

Allium%20vuralii.jpg Allium vuralii Kit Tan

Løget er rundt, 1-1.5 cm i diam. Blade 3-4, er trådformede, grundstillede og 0.5-2 cm brede. Stænglen er 20-40 cm høj og trind. Blom-sterstanden er ret åben og fåblomstret med rosa blomster. Bloster er 3-4 mm langt.
Hører hjemme i Kazakstan, Tien-Shan, Asien.

Allium verticillatum er nærtstående.

Allium%20vvedenskyanum.jpg Allium vvedenskyanum Pavlov

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License