Allium Y

Løget er ovalt, solitært og 1.5 cm langt og 0.5 cm bredt. Blade er trådformede, 1 mm brede, og af samme længde som stænglen, der er ca. 20 cm høj. Blomsterstanden er halvkugleformet med purpurrosa klokkeblomster. Støvdragere er 7 mm lange, bloster 4-5 mm x 5 mm og støvknapper aflange.
Endemisk på bjerget Zikkoku-toge i provinsen Sagami i Japan, hvor den i 1939 blev opdaget af Y. Nishimura.

Allium%20yamarakkyo.gif Allium yamarakko Honda

Arten er meget nærtstående til Allium condensatum, men det aflange løg er mere end dobbelt så bredt, og blade og stængel er lidt mere spinkel. Stænglen er 20-40 cm høj. Blomsterstanden er kuglerund med hvidlige til sart rosa blomster, der har grønlige midternerver. Blomstring i august-september.
Stammer fra Yan-chi i Ningsia, Kina, hvor den gror i 1300-2000 meters højde. Den blev opdaget i 1956.

Også Allium lancipetalum er nærtstående.

Allium%20yanchiense.jpg Allium yanchiense Jie-mei Xu

Løget er cylindrisk, 0.2-0.5 cm i diam. med grå hinder. Blade er næsten trådformede, 0.5—1 mm brede, kortere end stænglen, der er 13-17 cm høj, med bladskeder ved grunden. Blomsterstanden er få blomstret med purpurrøde vaseformede blomster. Blomstring i august-september.
Arten ligner meget Allium polyrrhizum, men afviger bl.a. ved at være meget mere spinkel af vækst, og den har en meget enklere rodvækst. Blomsterstanden har også færre blomster.
Forekommer i Yong-deng i Kansu-provinsen, Kina, hvor den blev opdaget i 1957.

Allium%20yongdengense.jpg Allium yongdengense Jie-mei Xu

Løg er aflangt, 2-3 cm langt. Blade 2, er flade, 20-30 cm lange og 1-3 mm brede. Stænglen er kun 5-10 cm (høj) og 1-3 mm i diam. Blomsterstanden har mange sart rosa blomster eller hvidlige med rosa strejf. Støvdragere er ca. 1 cm lange og trådformede, og bloster er 1 mm x 2 mm. Blomstring i juni-juli.
Vokser i nåletræsskove i Sierra Nevada, USA.

Allium anceps er nærtstående, men har meget smallere blade, en næsten trind stængel, større blomster. Blomsterne ser ud til at blive større, som planten bliver ældre. Løget er stort og dækket med en tynd sort hinde uden mønster.

Allium%20yosemitense.jpg Allium yosemitense Eastwood

Løg er aflangt-cylindrisk. Blade er næsten trinde-trådformede og glatte. Stænglen er 30-35 cm høj, trind og glat. Blomsterstanden er kapselfrugtet og halvkugleformet, 1.5-2 cm i diam. med blåviolette blomster. Bloster er ca. 8 mm langt. Blomstring i september.
Hjemmehørende i Szechuan, Kina, hvor den gror i op til 3000 meters højde.

Allium beesianum og A. sikkimense er nærtstående.

Allium%20yuanum.jpg Allium yuanum Wang & Tang

Løget er stort og ovalt, 2-4 cm i diam. Blade er kantede med V-formede bladskeder, 2.5-5 mm brede. Stænglen er trind, 70-140 cm høj og ca. 11 mm i diam. Blomsterstanden er ikke særlig tætblomstret og kugleformet med purpurrøde blomster med mørkere midternerver. Støvdragere rager langt udenfor blosteret, som er 3-4 mm x 1-2 mm. Blomstring i juni.
Vokser i Det indre Mongoliet, Kina, på sandede steder. Arten blev opdaget i 1986.

Allium macrostemon er nærtstående.

Allium%20yuchuanii.jpg Allium yuchuanii Y.Z. Zhao & J.Y. Chao

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License